30. Okt. 2017 - Færdselsuheld Med Fastklemte På Tudvadvej I Egtved.

30. Okt. 2017 kl. 16.41

Blev Trekantbrand St. Egtved kaldt til færdselsuheld med fastklemte på Tudvadvej i Egtved.

En rutebil kom kørende af Tudvadvej, og ifølge chaufføren i bussen måtte bussen undvige en personbil der kom kørende i modsat retning.

Bussen kom ud i rabatten og kørte over en markoverkørsel inden den stoppede.

Da brandfolkene ankom til stedet, fik de en rude i siden af bussen fjernet så folkene kunne komme ud af bussen den vej.

Flere ambulancer og lægebilen blev også sendt til stedet, brandfolkene fra St. Vejle blev også kaldt til stedet, men de kunne køre hjem igen da der ikke blev brug for deres hjælp.

Chaufføren af bussen slap fra uheldet uden skader, 2 passagere i bussen blev kørt til tjek på sygehuset.

Tudvadvej var spærret imens der blev arbejdet på stedet, en bjergningsvogn er kaldt til stedet for at fjerne bussen.

Mandag, 30. oktober 2017