17. Mar. 2018 - Træ Væltede Ud Over Egtvedvej Imellem Kolding Og Vester Nebel.

17. Mar. 2018 Kl. 10.47

Blev Trekantbrand St. Kolding kaldt til assistance til væltet træ på Egtvedvej imellem Kolding og Vester Nebel.

Inden da havde Indsatslederen været i Ferup til en eftersyns opgave hvor der var en metalplade der var blæst af en vindmølle.

Da indsatslederen var færdig i Ferup kørte han tilbage mod Kolding, han kørte bag en bil på Egtvedvej, pludseligt lød der et stort brag og et træ væltede ned over den bil der kørte lige foran indsatslederen.

Indsatslederen fik sat noget blå blink på hans bil for at advare andre, og skyndte sig ud af bilen, den bil der var blevet ramt af træet kom bakkende tilbage og ud af grenene fra træet, til alt held var der ikke sket noget med personen i bilen og skaderne var minimale på bilen.

Brandfolkene gik straks i gang med at save træet i stykker, og trak stammerne ud til siden med brandbilen så vejen kunne blive åbnet igen.
Midt i "operationen" fik indsatslederen en ny eftersyns opgave, han måtte køre igennem det "hul" der var savet i træet.

Egtvedvej var helt spærret i en lille time imens træet blev fjernet.

Lørdag, 17. marts 2018