24. Jul. 2019 – Færdselsuheld Med Fastklemte På Dyrehavegårdsvej I Kolding.

Lastbil på afveje.

En lastbil-trækker kom onsdag eftermiddag klokken 13.06 ud af kurs og fortsatte over krydset ved Nordre Ringvej / Dyrehavegårdsvej i Kolding.

Meldingen lød på fastklemte, men helt så galt gik det dog ikke.

Chaufføren kom selv ud af den stærkt ødelagte lastbil men blev for en sikkerhedskyld bragt til undersøgelse på det nærliggende sygehus.

Det var et under at der ikke skete skade på andre trafikanter.

Årsagen til ulykken er iflg. politiet endnu ikke klarlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *